Arbejdsdefinition af kunstig litteratur

Kunstig litteratur er tekst, hvis tilblivelse helt eller overvejende er overladt til et system, og som udgives og læses som litteratur.

Systemet. Et system er en fremgangsmåde, der frembringer tekst. Afdelingen skelner mellem mekaniske, regelstyrede og neurale systemer, jf. § 3.

Overladelsen. Systemet skal stå for hele teksten eller for størstedelen af den. Mellem maskinen, der frembringer hver linje, og montøren, der vælger, sorterer og redigerer i maskinens tekst, findes mange mellemformer. En tekst, som forfatteren selv har skrevet, og hvor et system kun har bidraget med enkelte dele, er ikke omfattet. Hver udgivelse oplyser, hvor meget der er overladt til systemet.

Montøren. Montøren er den instans, fx et menneske, der samler teksten, arbejder med den og signerer den. Montøren står til ansvar for teksten, også når et system har frembragt den.

Udgivelsen. Udgiveren er den instans, fx et forlag, et menneske eller en afdeling eller en agent, der udgiver teksten under et navn. Udgivelsen er en performativ handling, en dåb, og med den får tekstmassen karakter af et artefakt. Titlen kan komme fra montøren, systemet eller udgiveren. Montør og udgiver kan være den samme instans.

Læsningen. Maskintekst er ikke i sig selv litteratur. En produktbeskrivelse kan være skrevet af en sprogmodel uden at være kunstig litteratur. Afgørende er, om teksten udgives og læses som litteratur. Definitionen er derfor delvis institutionel.

Det kunstige. Kunstig bruges i betydningen konstrueret. I den forstand er al litteratur kunstig. Kunstig litteratur adskiller sig ved, at konstruktionen helt eller overvejende er overladt til et system.

Inddelingen er foreløbig, og en tekst kan høre til flere typer.

To former ligger tæt på definitionen uden at være omfattet af den. Spørgsmålet er ikke afgjort.

Fundet tekst og konceptuel litteratur. Teksten er overtaget fra en anden sammenhæng, og forfatteren vælger, hvad der overtages. Det er altså forfatteren og ikke et system, der står for tilblivelsen. Følger udvælgelsen en fast regel, nærmer den sig et regelstyret system.

Selvpålagte regler. I regelbunden litteratur, hvor Oulipo er det bedst kendte eksempel, vælger forfatteren selv reglen og udfører den selv. Reglen begrænser valgene, men forfatteren træffer dem. Også et mekanisk system kan montøren selv vælge og selv udføre, som i Tzaras opskrift. Dér træffer tilfældet afgørelserne. Forskellen ligger alene i, hvad der træffer afgørelserne undervejs.

Afdelingen modtager indvendinger på begge punkter og udgiver gerne reflekterende tekster om dem.

Indvendinger mod definitionen sendes til redaktion@afklit.dk. Holder de, indarbejdes de, og ændringen dateres i tabellen herunder.